Posted

Opvarmning, medaljer, startnumre og stor målportal er nogle af de ting, børnene kan se frem til ved Mini CPH Half.

Dagen før 25.000 af verdens allerhurtigste løbere og motionister løber de populære 21,0975 km til Copenhagen Half Marathon, afvikles børneløbet Mini CPH Half.

Der dystes med sved på panden blandt de store børn, mens de små kan tage en voksen med sig og nyde løbeturen i det tempo, der kan lade sig gøre på unge ben. Er benene helt unge, kan turen også tages på hjul i klapvogn.

Sjovt at løbe

Skal du selv løbe de voksnes halvmaraton, har du her mulighed for at inddrage børnene og give dem en super løbeoplevelse – og de må selvfølgelig også gerne være med, selvom du ikke selv går med CPH Half-planer.

Således fortæller Marie, mor til Richard, som i dag er 4 år gammel:

Min mand og jeg løb selv CPH Half sidste år, og for os var det en fantastisk mulighed for at inddrage vores dengang 3-årige søn, Richard, i den begivenhed, som havde fyldt i vores hverdag gennem noget tid med træning og så videre, fortæller Marie, som løb sit første halvmaraton i 2015, og fortsætter:

Det var især skønt, at han havde en rigtig god og sjov oplevelse med det.

Medaljer til alle børn
IMG_1132
Her viser en stolt Richard
sit startnummer frem

De børnevenlige ruter på henholdsvis 1 og 2,1 km i Fælledparken har start og mål på Øster Allé, og de mindste børn må gerne tage en voksen med sig ud på ruten.

Efter løbet er der frugt og medaljer til alle børn, og ved tilmelding inden 1. september bliver barnets navn trykt på startnummeret.

Richard glæder sig rigtig meget til igen i år at være med i Mini CPH Half, som var en rigtig god oplevelse. Ikke mindst har medaljen og startnummeret med Richards navn på vakt stor glæde hos ham, fortæller Marie.

Da Richard netop har fået sig en lillebror, kommer Marie ikke selv til at være med i CPH Half dagen efter.

Tilmeldingen åbner snart

Fra fredag den 8. juli kan du melde børnene til Mini CPH Half, men allerede nu kan du læse mere om løbet på cphhalf.dk/mini

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Se alle løb