Workshop: DHL Stafetten kick-off

Kickstart virksomhedens forberedelser til DHL Stafetten med en sjov og lærerig workshop for alle medarbejdere! Henrik Them forklarer jer alle sine tips til at blive klar til DHL Stafetten, og I får også selv sved på panden. Målet er, at alle i virksomheden – fra ikke-løbere til maratonløbere – får inspiration, motivation og ikke mindst lyst til at hjælpe hinanden med at bringe depechen i mål.

Forløb

2 ½ timers workshop

Tidspunkt

I kan som udgangspunkt selv bestemme tidspunkt.

Trænere og deltagere

1 – 30 deltagere til 1 træner
30 – 50 til 2 trænere
over 50 deltagere til 3 trænere

Niveau

Absolut alle – fra ikke-løbere til øvede løbere.

Opbygning

Vi starter med et motiverende oplæg, hvor vi kommer ind på følgende emner:

  • Hvordan skal man træne op til DHL Stafetten?
  • Hvorfor er det vigtigt at træne løbeteknik?
  • Hvad med kosten? Hvad virker, og hvad skal du undgå?
  • Hvilke styrkeøvelser skal man lave som løber?
  • Hvordan træner eliten?

Dernæst forsætter vi udendørs, hvor vi kombinerer teorien med praktiske øvelser. Intensiteten tilpasses og differentieres efter deltagernes niveau, så alle kan være med, og alle har det sjovt.

Også inkluderet

  • Løbemanual med træningstips og vejledning

Priser & booking

For priser, spørgsmål og booking, kontakt Henrik Them på [email protected]  eller på tlf.: 20 70 90 01.

Bemærk, at i tilfælde af stor interesse, kan det ikke garanteres, at Henrik Them kan forestå jeres træning. Der vil naturligvis altid være kompetente og motiverende trænere til at forestå træningen.