Posted

Foruden Spartas fællestræninger hver søndag har du nu muligheden for at deltage i fællestræning om tirsdagen – og samtidig støtte et godt formål.

Ligger Spartas fællestræninger om søndagen ubelejligt for dig? Eller kunne du godt tænke dig også at have selskab på træningsturene i løbet af ugen? I så fald kan du slutte dig til en nyopstartet gruppe, som afholder fællestræning hver tirsdag frem mod Telenor Copenhagen Marathon den 22. maj.

Så har du en drøm om at gennemføre dit første maraton, men er i tvivl om, hvorvidt du kan blive klar – eller mangler du det rette fællesskab til at motivere dig – er alle mulighederne åbne.

Om initiativet
Billeder fra Nike Marathon Test 1

Grundideen er, at man kan deltage i fællestræningen, blive klar til maraton og samtidig indgå i et fællesskab, som har til formål at støtte efterladte med sorg. Det koster 20 kr. per træning, og pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Bag initiativet står Sabine Marie Huus, Julie Jalsøe og Katrine Preisler, som alle tre har haft kræft tæt inde på livet og har mistet nære familiemedlemmer til sygdommen. Til hverdag driver Sabine og Julie træningsplatformen Workout-match, mens Katrine er OCR-løber (orienteringsløber, red.) og snart skal til Italien for at kvalificere sig til EM i Holland samt VM i Canada.

Og netop de personlige erfaringer med at miste har gjort, at de tre initiativtagere ønsker at skabe et fællesskab, som kan hjælpe mennesker i sorg med at komme videre og opleve, at de ikke er alene:

Vi tror på, at løb er vejen frem. Løb for os betyder, at man får sig et pusterum, selvdisciplin samt et bedre humør og helbred, lyder det fra initiativtagerne, som fortsætter:

Men alle er naturligvis velkomne til at løbe med og støtte op om den gode sag.

Det praktiske

Tirsdagsfællestræningen foregår hver tirsdag klokken 17.00 med afgang fra Søndermarkens Springvand på Frederiksberg. Det koster 20 kr. per gang at deltage, og pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Billeder fra Nike Marathon Test 1

Der vil være 5 , 10 og 15 km-ruter, og der vil være en løbetekniker til stede, som kan rådgive og vejlede dig i, hvordan du bliver klar til at gennemføre et maraton til maj.

Læs mere om fællestræningen på Workout-match’s Facebook-side

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

Tilmeld dig CPH Half 2019

 

 

DHL Stafetten København