Deltag i reklamefilm for VM hos Sparta

Din løbetur kan være med til at gøre VM historisk

Inviter os med på din løbetur og deltag i reklamefilm for 5K og One Mile!

Klaptræ til filmproduktion

Kære medlem

I september er der VM i halvmaraton, 5 km og One mile i København. Derfor inviterer vi medlemmer fra Sparta til at tage os med på tur.

Vi skal producere fire reklamefilm, der skal skabe opmærksomhed om 5K og One Mile og engagere endnu flere løbere frem mod VM – og vi vil opleve det indefra. Gennem jeres blik, jeres rytme og jeres virkelighed.

Vi har udvalgt fire målgrupper, og fælles for filmene er, at de skal have en UGC-feeling – altså opleves som indhold, I selv har skabt. Autentisk, nært og forankret i rigtige løbere og rigtige løbemiljøer.

Når du deltager, inviterer du os ind i dit løbeunivers. Vi får lov at følge dine rutiner, dit fællesskab og dine refleksioner – og du deler dine perspektiver på, hvad løb betyder for dig. Det er netop den ægthed, der kan inspirere andre og måske få endnu flere til at snøre skoene.

Kan du mærke bare den mindste gnist? Så læs videre.

målgrupper bliver interviewet visualisering

Processen er:

  • Du/I kontakter Caspar senest 10 marts 2026 via kontaktformen i bunden
  • Skriv i emnefeltet hvilken type du ansøger som (social-runner, sololøber etc)
  • Hvis vi er et match vil du/i få tilsendt spørgsmålene til gennemlæsning
  • Vi finder vi sammen en dato i marts, der passer os alle
  • I mødes med Caspar (interviewer) og en kameramand i jeres eget løbemiljø som i vælger.
    (Selve shootet tager ca. 1 time)
  • Caspar stiller jer spørgsmål, mens der filmes
  • Filmene klippes og bruges som kampagnemateriale
Social runners står klar til at løbe.

Hvem søger vi?

 

Social runners
(22 til 35 år)

Vi søger 6 til 8 løbere mellem 22 og 35 år. Du ser dig selv som social runner. Ud over Sparta på klubniveau løber du også med eksempelvis Mikkeller, Mad og Kaffe eller lignende fællesskaber. For dig er løb både træning og socialt samvær.

Hvis det har interesse så skriv til os via kontaktformen i bunden.

Sololøbere i parken

Sololøbere
(25 til 55 år)

Vi søger 6 til 8 løbere mellem 25 og 55 år. Du anser dig selv som sololøber. Ud over Sparta løber du ofte alene i byen, når det passer ind i din hverdag og dine rutiner. Løb er dit frirum og din måde at koble af på.

Hvis det har interesse så skriv til os via kontaktformen i bunden.

Forældre til børn der løber Mini Marathon

Forældre
(30 til 45 år)

Vi søger 6 til 8 løbere mellem 30 og 45 år. Du er selv løber og samtidig forælder til børn, der er gamle nok til at løbe selv eller sammen med dig. Du vil gerne give gode vaner videre og kunne være typen, der opfordrer dine børn til at være aktive.

Hvis det har interesse så skriv til os via kontaktformen i bunden.

En flok af GenZ-løbere gør sig klar til at løbe.

Gen Z løbere
(18 til 25 år)

Vi søger 6 til 8 løbere mellem 18 og 25 år. Du er en del af Gen Z og har måske et andet blik på motivation, fællesskab og identitet i løb. Det perspektiv vil vi gerne have frem i filmene.

Hvis det har interesse så skriv til os via kontaktformen i bunden.

kamera-guy optager reklamefilm til VM 2026

Om reklamefilmene

Reklamerne vil vise jer, mens I løber i forskellige settings. Undervejs svarer I på en række spørgsmål til kameraet. Indholdet klippes sammen og anvendes i kampagner, der skal styrke interessen for One Mile og 5K op mod VM i 2026.

Genren er virkelighedsnær og håndholdt. Vi ønsker at komme tæt på de løbere, vi faktisk vil engagere, og vise løb, som det ser ud i jeres hverdag.

Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på dansk løbehistorie og samtidig dele dit eget løbeunivers med resten af landet, så hører vi meget gerne fra dig via kontaktformen herunder.

Skriv og bliv kontaktet her





    Hvordan vil du kontaktes?