Posted

Vejret var lunefuldt til DHL Stafettens første dag, og aftenen bød på styrtregn, regnbuer og aftensol. Se de flotte billeder her.

Vejret var en blandet omgang, da den 38. udgave af DHL Stafetten København i går blev skudt i gang.

De mere end 20.000 deltagere måtte således igennem en del, inden de kunne nyde middagen sammen med kollegaerne under teltdugene.

Efter en eftermiddag med masser af regn, så det ud til at klare op, og måske blive en DHL-aften i tørvejr.

Følg @spartalob på Instagram

Se mange flere billeder, videoer og små historier fra DHL Stafetten ved at følge @spartalob på Instagram

Regnen kom væltende

Men efter kort tid i løb, åbnede sluserne sig igen, og tung kold regn væltede ned over de stakkels løbere. Troede man, at man var heldig med at være første løber, skulle det vise sig, at det var lige modsat.

Regnen var heftig, men dog uden lyn og torden. Og har man sagt ja til at løbe DHL, gør man det selvfølgelig. Regn eller ej.

Solen kigger igennem regnskyerne

Efter de første par omgange, lader det til, at vejrguderne har hørt om DHL Stafetten, og det begynder at klare op.

Den blå himmel dukker langsomt op bag de tunge sorte skyer, og de mange løbere, der endnu har deres tur tilgode, kan begynde at glæde sig til en løbetur i tørvejr.

En smuk, stor regnbue svæver på tværs af himlen og forvandler Fælledparken fra et vandland til en smuk løbekulisse.

Humøret er højt hele vejen igennem. Lidt vand kan ikke slå en DHL-løber ud i kurs.

Se alle billederne fra DHL Stafetten mandag.

Se alle de flotte billeder fra DHL Stafetten København her