Posted

VELUX Gruppen fejrer i år 75 års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres til DHL Stafetten, hvor medarbejdernes familie og børn er inviteret med.

VELUX Gruppens 75 års jubilæum bliver fejret med et væld af aktiviteter gennem hele året, og selvfølgelig også til DHL Stafetten i København.

Det er oplagt for VELUX at henlægge jubilæumsfestlighederne til Fælledparken, da hovedkontoret ligger i Hørsholm, og medarbejderne herfra dukker talstærkt op til DHL Stafetten hvert år.

I år er ingen undtagelse, og netop i koncernens jubilæumsår har medarbejderne besluttet at inviterer 75 VELUX-børn med ud og gå eller løbe med depechen.

“Siden virksomheden blev grundlagt for 75 år siden, har vi med vores ovenlysvinduer haft hovedfokus på at skabe dag­slys og frisk luft i de danske boliger. Det bliver der med garanti rigeligt af til børn og voksne i Fælledparken”, udtaler Carina Christine Skovmøller fra VELUX Gruppen.

Alle VELUX-børnene løber i en flot lyseblå T-shirt med 75 års-tryk på ryggen og deres helt egen lyseblå depeche.

Når børnene kommer forbi VELUX-teltet, er der med garanti et festligt heppekor, en flot medalje og jubilæumskagemand.

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Make a Mark CPH (Aflyst)
Løb 5 /10 km i Fælledparken, så kvinder kan stå stærkere
Lørdag den 20. juni fra kl. 17.00
Alle kan løbe med! (også mænd)

Se alle løb