Posted

Fra mandag 1. marts må vi igen løbetræne i grupper på op til 25 personer. Kom og løb med!

Vi kan slet ikke få armene ned over det, som i vores øjne må være årets bedste nyhed indtil videre.

Fra mandag den 1. marts må vi nemlig løbe sammen i grupper på op til 25 personer. Det har vi godt nok glædet os til!

Det betyder, at alle vores løbehold – både dem, der løber fast på hverdage og i weekender – går i gang med træningen igen. Normalt mødes vi alle i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads 11, men da vi stadig skal holde afstand, har grupperne forskellige mødesteder rundt omkring Gunnar Nu Hansens Plads. Hvis vi er mere end 25 personer, så deler vi os op i mindre grupper.

Er der et hold til mig?

Svaret er ja! Hvis du sidder derude og savner nogen at løbe sammen med, så er der både plads og et hold, der passer til dig.

Vi har mere end 16 faste træningshold, som træner enten mandag og onsdag, tirsdag og torsdag, lørdag eller søndag. Du kan frit vælge, hvilket hold, du vil løbe med på.

Pga. koordinering i forhold til corona, vil vi dog gerne have, at du i forvejen skriver til [email protected] for at blive guidet ind på det rigtige hold, og så vi er sikre på, at du finder det rigtige mødested for det hold, du skal løbe med.

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Wings for Life App Run København
Løb så langt du kan, for dem der ikke kan
3,15 km rundstrækning i Fælledparken og virtuel målstreg i din app
Søndag den 9. maj kl. 13.00 - 16.00

Sommer-atletikskole uge 26
Sommeratletikskole for børn 7-15 år
Hver dag fra kl. 9.00 – 15.00 på Østerbro Stadion
Uge 26: 29. juli - 2. juli

Se alle løb