Info-aften i Sparta: Løbetræning

Posted

Hvordan kan du nå dine løbedrømme? Kom til info-aften i Sparta og hør om vores løbehold og træningsmuligheder.

Vil du i gang med at løbe? Blive en hurtigere eller bedre løber? Have ny inspiration til kvalitetstræning eller bare have nogen gode løbevenner at træne med?

I Sparta kan du få det hele, og den 28. oktober kl. 19.30 kan du komme til info-aften i vores klubhus og høre meget mere om, hvad du kan få ud af at løbetræne i Sparta.

Varieret træning for alle niveauer – og ekstra fordele

Sparta er en løbeklub for alle niveauer!

Både for dig, der gerne vil kunne gennemføre 5 km i løb, og for dig, der allerede er godt i gang, men som vil blive bedre.

Uanset dit niveau bliver du en del af et motiverende løbefællesskab, hvor dygtige, uddannede trænere sørger for træning af høj kvalitet.

Udover vores mange “almindelige” løbehold hver aften fra mandag til torsdag har vi også et hold for unge eller studerende, styrketræningshold, et morgenløbehold, et Late Runners-hold, lørdagsbakketræning og meget mere. Vi kan også hjælpe dig med at træne op til et specifikt mål, f.eks. CPH Half eller Copenhagen Marathon.

Som medlem får du gratis deltagelse i de fleste af Spartas løb, inkl. CPH Half og Copenhagen Marathon (visse betingelser gælder – se medlemsbetingelserne her).

Kom bare – tilmelding er ikke nødvendigt

Alle er velkomne til info-aftenen. Det er helt uforpligtende, og du kan komme, uanset om du er nyt medlem eller blot overvejer et medlemskab.

På mødet fortæller vi om, hvilke træningsmuligheder der er i Sparta, og du kan få svar på alle dine spørgsmål om træningen, hvilke hold du kan løbe på og meget mere.

Det afholdes i Spartas klublokale på 1. sal på Gunnar Nu Hansens Plads 11 på Østerbro.

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Nytårsløbet 2021
Nytårsløbet 2021 - 31. december på Østerbro
Start kl. 9.30 eller kl. 11.00
Distancer fra 2 km til halvmaraton

Nike Test 1
10 km - Søndag den 6. februar kl. 9.30
Start & mål på Gunnar Nu Hansens Plads
Rabat v. samlet tilmelding til NIKE Test 1, 2 og 3

Nike Test 2
15 km - Søndag den 6. marts kl. 9.30
Start & mål på Gunnar Nu Hansens Plads
Rabat v. samlet tilmelding til NIKE Test 1, 2 og 3

Se alle løb