Posted

Skal 2020 være året, hvor du når dine løbedrømme? Kom og hør, hvad et medlemskab af Sparta kan tilbyde dig.

Vil du i gang med at løbe? Blive en hurtigere eller bedre løber? Have ny inspiration til kvalitetstræning eller bare have nogen gode løbevenner at træne med?

I Sparta kan du få det hele, og den 13. januar kl. 19.30 kan du komme til velkomstmøde i vores klubhus og høre meget mere om at træne i Sparta.

Hvad får du i Sparta?

Sparta er en løbeklub for alle niveauer – både for dig, der gerne vil kunne gennemføre 5 km i løb, og for dig, der allerede er godt i gang, men som vil blive bedre.

Uanset dit niveau bliver du en del af et motiverende løbefællesskab, hvor dygtige, uddannede trænere sørger for træning af høj kvalitet.

Udover vores “almindelige” løbehold mandag til torsdag har vi også et hold kun for studerende, styrketræningshold, et morgenløbehold, et Late Runners-hold, lørdagsbakketræning og meget mere. Vi kan også hjælpe dig med at træne op til et specifikt mål, f.eks. CPH Half eller Copenhagen Marathon.

Som medlem får du gratis deltagelse i de fleste af Spartas 18 årlige løb (find medlemsbetingelserne her).

Tid og sted

Velkomstmødet er helt uforpligtende, og du kan komme, uanset om du er nyt medlem eller blot overvejer et medlemskab. På mødet fortæller vi om, hvilke træningsmuligheder der er i Sparta, og du kan få svar på alle de spørgsmål, du måtte have.

Mødet afholdes i Spartas klublokale på 1. sal på Gunnar Nu Hansens Plads 11 på Østerbro.

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Make a Mark CPH (Aflyst)
Løb 5 /10 km i Fælledparken, så kvinder kan stå stærkere
Lørdag den 20. juni fra kl. 17.00
Alle kan løbe med! (også mænd)

Se alle løb