Ny elitetræner i Sparta

Velkommen til Martin Roe

I takt med at vores eliteatleter bliver flere og dygtigere, har vi valgt at udvidede vores trænerstab.

Det er derfor med stor glæde, at vi kan byde Martin Roe velkommen i Sparta. Martin skal overtage Michael Jørgensens ansvar på mangekampsområdet. Martin bliver derved mangekampsansvarlig og skal med assistance fra Kjeld Muff træne vores senior- og elitegruppe i mangekamp.

Foruden trænerrollen i Sparta er Martin også blevet ansat som sportslig ansvarlig for mangekamp i Dansk atletik. Martin vil ydermere være en del af Elitekraftcenter øst og morgentræningerne under Team Copenhagen.

Martin er norsk statsborger, men bosiddende med sin familie i Danmark.

Martin har været en del af det norske mangekampslandshold, frem til at han sluttede sin elitekarrierer i efteråret. Han har deltaget i mange store mesterskaber 1xOL, 2xVM og 3xEM – senest i München 2022. Martin har tidligere haft den norske rekord i 10-kamp (8228) og 7-kamp inde (5951).

Martin har for år tilbage selv trænet en periode i Sparta, og han kender derfor allerede lidt til klubben.

Martins fokus vil primært være på at dygtiggøre sig som træner, og han ser frem til at møde atleterne og blive en del af trænerteamet og klubben.

Vi håber, I alle vil tage godt imod Martin.