U23 EM 2023

Holdet til U23 EM er offentliggjort og Sparta har fået udtaget 8 atleter, svarende til halvdelen af det danske hold. U23 EM afholdes i dagene 13-16. juli i Espoo i Finland på det helt nyrenoverede stadion Leppävaara Stadium.

Blandt de udtagne atleter, var det ekstra glædeligt at se, at Karla Schärfe havde fået start, idet hun var tildelt en af Danmarks kvotepladser efter hendes rigtig flotte 7-kamp til de Nordiske Mesterskaber i mangekamp.

De udtagne atleter fra Sparta er:

Mænd
Tazana Kamanga-Dyrbak (Sparta) – 100m & 4x100m
Andreas Christoffersen (Sparta) – 110m hæk
Sebastian Monneret (Sparta) – 400m hæk
Sofus Lassen (Sparta) – 4x100m

Kvinder
Ida Beiter Bomme (Sparta) – 100m hæk & længdespring
Annika Baun Haldbo (Sparta) – 100m hæk
Liv Winther (Sparta) – hammerkast
Karla Schärfe (Sparta) – syvkamp

I staben deltager desuden Carsten Bomme (holdleder), Michael Jørgensen (træner) og Martin Roe (træner).

Stort tillykke til alle de udtagne atleter og deres trænere.

📷 Foto: DECA TEXT&BILD