10. maj 2025 kl. 14.00
CPH Mini Marathon 2025

Praktisk information
-
10. maj 2025 kl. 14.00
-
Vælg mellem 1 km og 2 km
-
140 kr.
-
Øster Allé, København Ø

CPH Mini Marathon 2025:
Et ‘maraton’ for store og små
Troede du, at maraton kun er for voksne? Ikke hos os. Til CPH Mini Marathon lørdag den 10. maj kan børn og voksne være fælles om at løbe, bevæge sig og have det sjovt.
Og vi lover, at børnene får en dag, de aldrig glemmer, når de får lov til at suse afsted gennem Fælledparken. Man kan vælge mellem to ruter, alt efter om man har lyst til at løbe 1 km eller 2 km.
Nike sørger for ekstra sjov og stemning på ruten, når de mange seje løbere to gange får lov at løbe igennem den festlige Ribbon Wall. Her løber du igennem et magisk mål – midt i løbet!
Både 1 km og 2 km-ruten er lukket for trafik, afmærkede og bemandede med folk fra Copenhagen Marathon, så I kan bare suse afsted. Og det bliver selvfølgelig med et startnummer på maven og en flot medalje, som venter ved målstregen – lige som de voksne maratonløbere.
Løb alene eller med en voksen
Der vil være to starter på hver rute. Vi har nemlig både et familieløb, hvor børn kan løbe med en voksen, og et børneløb for de lidt større børn (6-15 år), som selv ønsker at klare distancen.
Og så er der selvfølgelig masser af masser af underholdning og sjove aktiviteter for hele familien i løbet af dagen.

Sådan kan I deltage
Voksne tilmelder sig som ‘Medfølgende Voksen’ til 30 kr. Det giver voksne et startnummer og mulighed for at følges med barnet, ligesom man kan benytte sig af depotet i mål. Voksne får ingen medalje, og voksne løber med et særligt startnummer uden chip, så de får ingen officiel tid.
Vær opmærksom på, at man skal følges med et barn for at være medfølgende voksen, og der kan kun være een medfølgende voksen per barn.
Alt dette får barnet til CPH Mini Marathon 2025:
- Startnummer
- Tidtagning
- Digitalt diplom
- En flot medalje
- Væske og banan
- Aqua d’Or Ice tea 0,3 l
- Nike klappekort
- Show med HipSomHap, hoppeborg og sjov

Lidt om løbene
Vi mødes ved startstregen 10 minutter før, hver start går. Her gør vi os klar og varmer op i selskab med maskotten Sprinter.
Familieløbene
Hvis du er tilmeldt et af familieløbene, må en voksen gerne løbe med som ‘Medfølgende voksen’. Alle, der deltager, skal være tilmeldt CPH Mini Marathon og have startnummer på maven. Man kan kun tilmelde en medfølgende voksen pr. barn.
Børneløbene
Børneløbene er kun for børn, men de voksne må selvfølgelig meget gerne heppe langs ruten og på målstregen.
Der er med andre ord fire løb med i alt starter i løbet af eftermiddagen, nemlig et børneløb og et familieløb på 1 km-ruten samt et børneløb og et familieløb på 2 km-ruten.
Til mor og far
Start og mål ligger meget tæt på hinanden. Det betyder, at du sagtens kan nå at sende dine børn afsted og efterfølgende gå over til målportalen for at tage imod dem.
Der kan købes kaffe, juice og sandwich hos JOE & THE JUICE i startområdet.

Dagens program (opdateres løbende)
12.30: Udlevering af startnumre åbner
13.20: Show med HipSomHap i Runners Area
13.53: Fælles opvarmning med vores sjove Speaker og maskotten Sprinter
14.00: 1 km børneløb starter
14.23: Fælles opvarmning med vores sjove Speaker og maskotten Sprinter
14.30: 1 km familieløb starter
14.40: Show med HipSomHap i Runners Area
14.53: Fælles opvarmning med vores sjove Speaker og maskotten Sprinter
15.00: 2. km børneløb starter
15.23: Fælles opvarmning med vores sjove Speaker og maskotten Sprinter
15.30: 2 km familieløb starter
15.50-16.10: Show med HipSomHap i Runners Area
Find rundt til CPH Mini Marathon

Det praktiske
Toiletter
Der er toiletter foran Expoen ved Gunnar Nu Hansens Plads og ved Eventyrkiosken på Øster Allé.
Startnummer
Du kan afhente dit startnummer til CPH Mini Marathon på dagen. Startnummerudlevering åbner i startområdet kl. 12.30.
Højt humør og hep er også vigtigt for små løbere. Derfor giver Nike dig klappekort med, når du henter dit startnummer. Så bliver det endnu sjovere at blive heppet på eller heppe på andre.

Se billeder fra 2024 her
Se alle de flotte billeder fra CPH Mini Marathon 2024 i vores store galleri lige her
FAQ: CPH Mini Marathon
Her kan du finde svar på spørgsmål vedrørende CPH Mini Marathon.
Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
-
Se deltagerlisten til CPH Mini Marathon 2025 her.
-
Har du deltaget i CPH Mini Marathon 2025? Så kan du finde dit resultat her,


