Flot finaledeltagelse i Aarhus

Sparta-atleterne bed godt fra sig, da Aarhus 1900 tirsdag aften bød på atletik-fest til Aarhus Sprint’n’Jump. Ud af den laseroplyste røg ved præsentationen af deltagerne ved bronze label-stævnet på World Athletics Indoor Tour kom adskillige af de stærkeste danske navne og flere internationale profiler, men det inspirerede også flere spartanere til at sætte personlige rekorder og skaffe sig pladser i finaler.

Ida Bomme forbedrer sin PR

Den bedste finaleplacering blev opnået af Ida Beiter Bomme i længdespring. Den 22-årige spartaner opnåede med et spring på 6,23 meter i en forbedring af sin personlige rekord og en finaleplads blandt de seks bedste. Her opnåede hun med et spring på 6,23 meter en andenplads bag den islandske vinder Irma Gunnarsdottir (6,26 meter).

På 60-meter hækkeløb løb Emma Beiter Bomme sig i finalen med et indledende heat i 8,33 sekunder og fik en sjetteplads i finalen i 8,35.

Hos herrerne fik den mangekæmperen Sofus Vølund en imponerende debut på seniorhækkene. Han løb sig i finalen og fik noteret en tid på 8,19 sek.

 

 

 

 

Flere stærke præstationer på 60 meter

Astrid Glenner-Frandsen og Anna Øbakke Lange løb sig begge i A-finalen på 60-meteren. Astrid løb sin hurtigste tid i to år og fik en femteplads i 7,42. Anna Øbakke Lange kom dog tæt på ved at sætte ny personlig rekord i 7,44.

Hos Spartas herrer satte Rasmus T. Klausen en flot ny personlig rekord på samme distance med 6,73 sek i indledende heat. I det imponerende felt af mandlige 60-meter-løbere rakte det til en B-finale, som Rasmus trak sig sejrrigt ud af med en tid i 6,77 sek.

📷 Foto: Lone Dybdal og Marta Siljudottir

Andre Sparta-resultater ved Sprint’n’Jump

60 meter hæk
Annika Haldbo 8,46 (PR)

60 meter
Marie Høgh Larsen 60m 7,55 (ÅB)

Jacob Hvorup 60m 6,84 (ÅB)

Frederik Schou-Nielsen 6,87

Tobias G Larsen  6,90

Emil Frænde 7,00

Længdespring
Sebastian Pedersen 7,44

Bertram Costa 7,23

Vilhelm Krüger 6,93