UP-stævne Frederiksberg

Aftenstævne på Frederiksberg

Torsdag d. 17. august var en rigtig stor flok at Spartas atleter mellem 6-15 år til UP-stævne på Frederiksberg. Særligt i de yngste årgange var det tydeligt at fornemme, at børnene på en gang glædede sig, men samtidig også var lidt nervøse. For flere var UP-stævnet på Frederiksberg deres første rigtige atletikstævne. Det betød, at der var mange nye ting de skulle forholde sig til, men heldigvis var der mange trænere med som stod klar på sidelinjen til at hjælpe og støtte. Forældreopbakningen var også fantastisk, og det var nemt at få en hjælpende hånd til de dommertjanser, vi havde fået tildelt.

Om det var alle de anerkende kommentarer, alle high fives’ene eller hep fra forældre og kammerater, som fik de store smil frem hos børnene, vides ikke. Det kunne også være stoltheden over at have deltaget, lavet et godt resultatet eller bare hygget sig.

Men smil var der i hvert fald masser af.

Se lidt billeder fra stævnet her:

6-7 års holdet varmer op

Starten på 400m hos de 10-11-årige drenge