Er du medlem af Sparta? Så kan du komme til foredrag med en af landets mest spændende og populære ernæringsvejledere, nemlig Martin Kreutzer. Det foregår i Spartas klubhus – og det er gratis!
For mange kan kombinationen af en travl hverdag og livet som glad motionist synes besværligt – i hvert fald rent kostmæssigt. Det vil Martin Kreutzer dog råde bod på i dette foredrag i Spartas klublokale, hvor han giver konkrete indspark til, hvordan man kan gøre kosten til en værdifuld medspiller i sin aktive livsstil.
Martin Kreutzer vil fortælle om mavevenlig timing af måltider, og hvordan bestemte madvarer kan give mere overskud. Du kan desuden blive klogere på, hvordan nogle fødevarer kan forebygge eller være med til at hele skader gennem deres anti-inflammatoriske evner. Derudover dykker Martin ned i baggrunden for, hvorfor det giver mening at få sine proteiner, når man slider på musklerne eller blot vil være mere mæt – og meget, meget mere.
Ambitionen er, at du gennem foredraget får tilført en lang stribe konkrete redskaber, som gør, at du kan gå direkte hjem og omsætte viden til handling.
Tid: 14. november kl. 19.30
Sted: Spartas klubhus
Pris: Gratis for Spartas medlemmer. Det er dog nødvendigt, at du melder dig til på nedenstående link.
Frist: Sidste frist for tilmelding er 6. november.