Årsfest børn og unge 2023

Lørdag d. 18. november var 230 børn, forældre og trænere samlet for at hygge, spise og hædre vores børn og unge.  Hallen var i dagens anledning indrettet med langborde, bar, dj og tombola. I løbet af aftenen blev der spist lækker mad, og holdt en masse fine taler. Stemningen var helt i top, og det var dejligt at opleve den megen snak ved bordene, børn der legede og dansede samt klapsalverne til dem, som skulle hyldes.

Ved aftenens hædring blev særligt to atleter fremhævet for deres ekstraordinære flotte resultater ved årets internationale ungdomsmesterskaber.

Joel Frederik von d’Ahe

Joel Frederik von d’Ahe blev fremhævet for at sikre sig guld ved årets ungdoms OL på 400 m hæk. Om Joel blev der bl.a. sagt:

”Til Ungdoms OL i Maribor løb Joel Frederik von d’Ahé sig helt til tops i 400m hæk, da han løb først over målstregen og satte ny dansk U18 rekord. I skal samtidig vide, at han også er en ret habil 10-kæmper og med over 7000 point, sikrede han sig bronze til NM U18 i mangekamp. Joel fik i år også en flot debut på det danske senior landshold til NM på 4x400m og til EM hold på 400 m hæk og mix stafet – i en alder af bare 16 år.”

Sofia Thøgersen

Sofia Thøgersen blev fremhævet for sin sølv- og bronzemedalje til U20 EM, samt hendes medaljer ved de nordiske mesterskaber. Om Sofia blev der sagt:

”Sofia Thøgersen vandt sølv ved U20 EM i Jerusalem på 1500m efter et meget tæt opløb om guldet. Dagen efter blev det til U20 EM bronze på 5000m. Sofia er en meget talentfuld ung pige, hvis talent allerede har vist hendes enorme potentiale. Sofia skovler medaljer ind til diverse mesterskaber. Kronen på værket i år var, da Sofia som yngste danske deltager nogensinde kom med til de voksnes VM i Budapest. Her blev det til en flot ny dansk senior rekord på 1500m distancen.”

Under aftenens hædringer blev der uddelt tre talentpriser. Christian Birks talentpris gik til Sofia Thøgersen for hendes flotte resultater. Sofia var ikke selv til stede, men havde sendt en tak. Hvor hun bl.a. sagde:

”Mange tak for at I har valgt at give mig denne pris, det er jeg super taknemmelig og glad over. Det kræver en masse træning, vejledning og opbakning, som jeg har fået her i Sparta i mange år, ja faktisk hele 12 år. Men nok det vigtigste i at nå det her sted, har været sammenhold og gode venskaber på ungdomsholdene og generelt her i klubben, som har sørget for at holde motivationen og lysten i mig oppe. Ja uden Sparta, Spartas trænere og Spartas atleter ville jeg aldrig have oplevet det, jeg har nu, så tak!”

Oliver Anakin Mikkelsen

Oliver Anakin Mikkelsen blev også tildelt en talentpris for hans store talent. Om Oliver blev der sagt:

”Årets talentpris går til en atlet, som spænder over hele feltet. Det er en atlet, som har udvist evner i flere discipliner og øvelser og høstet mange podiepladser, herunder en hel del guldmedaljer både i Danmark og i Norden. Denne pris er en anerkendelse af det, han har opnået indtil videre – men også udtryk for Spartas tillid til, at det forhåbentlig kun er begyndelsen.”

Nicklas Gravgaard Nielsen

Den sidste talentpris gik til Nicklas Gravgaard Nielsen. Nicklas fik tildelt talentprisen for hans flotte fremgang i år. Om Nicklas blev der sagt.

”Prisen går til en talentfuld ung gut. Han kommer langvejs fra, men kommer alligevel til træning næsten hver dag. Han er ambitiøs og næsten altid glad og i godt humør. Han debuterede i år i det danske landsholdstøj, da han i sommer var med til NM i 10-kamp i Sverige”.

Foruden talentpriserne blev der også kåret pokalvindere i alle aldersgrupper, samt klubmestre og atletikmærkevindere. Nedenfor kan I se de mange vindere, som alle har udmærket sig på den ene eller anden måde.

ÅRETS 6-7 ÅR PIGE Vigga Bøgh Carslsen
ÅRETS 6-7 ÅR DRENG Max Asperud Bjerre
FIGHTER 6-7 ÅR Sebastian Vargas
   
ÅRETS 8-9 ÅR PIGE Isolde Agerskov Perotti
ÅRETS 8-9 ÅR DRENG Eigil Juel Niklasson
MIKROSPARTANER Smilla Gram Jensen
   
ÅRETS 10-11 ÅR PIGE Mariana Vargas
ÅRETS 10-11 ÅR DRENG Albert Arrey Sørensen
MINI SPARTANER Liva Palmy Stein
ÅRETS 12-13 ÅR PIGE Johanne Hansen-Møller
ÅRETS 12-13 ÅR DRENG Asger Lund-Bretlau
ÅRETS 12-13 ÅRIGE Andrea Winther Glamoclija
   
ÅRETS 14-15 ÅR PIGE Alma Ravn
ÅRETS 14-15 ÅR DRENG William Thøgersen
ÅRETS 14-15 ÅRIGE Villy Reedtz Funder
   
ÅRETS 16-17 ÅR PIGE Aurora Suarez Alvarez Thostrup
ÅRETS 16-17 ÅR DRENG Joel Frederik von de Ahé
ÅRETS 16-17 ÅRIGE Sophus Emil Ramsgaard
IHÆRDIGHED Esther Falck
   
FLID Erika Livia Wichmann
   
ÅRETS FUND Malthe Godsk Jørgensen
   
ÅRETS UNGDOMMER Sofus Vølund
   
ÅRETS UNGDOMSMOTIONIST Tristan Lund

 

Tak for en hyggelig aften og stort tillykke til alle vinderne.

Se liste med alle klubmestre og atletikmærkevindere her

Se Jörg Oegerlis billeder fra den festlige aften her