Ida Karstoft Deca Text amp Bild

Ida Karstoft sætter ny dansk rekord

Sparta-sprinteren Ida Karstoft fortsatte sit imponerende comeback, da hun i USA forbedrede sin egen danske rekord på 200 meter og var blot tre hundrededele fra at kvalificere sig direkte til OL i Paris.

Foto: Deca Text&Bild

22.60 sekunder. Det er aktuelt tiden, der skal forbedres, hvis man vil være dansk rekordholder på 200 meter for kvinder. Spartas Ida Karstoft forbedrede sent fredag aften dansk tid sin egen danske rekord på distancen med syv hundrededele ved et stævne i Florida med en tid, der var blot tre hundrededele fra at udløse direkte OL-kvalifikation. Ida Karstoft kom glimrende ud af startblokken på bane 9 ved Tom Jones Memorial Invitational i Gainesville, Florida og fightede i første omgang en tredjeplads hjem i heatet, inden rekordtiden fik jubelsmilet frem.

Glæden og forløsningen var tydelig, da Karstoft efter den rekordgivende tredjeplads kunne kramme sin medrejsende træner fra Sparta Michael Jørgensen.

Resultatet vokser i dimensioner, når man tager Ida Karstofts lange skadespause i betragtning, og hendes rangering helt i toppen af den aktuelle europæiske rangliste kan kun vække begejstring op til en OL-sommer.

Den 28-årige sprinter fra Lemvig følger op på en imponerende formkurve, efter hun langfredag afsluttede 568 dages konkurrencepause ved at vinde i Gainesville i Florida på 200 meter og kvalificere sig direkte til EM i tiden 22.94 sekunder. Et solidt comeback efter en lang pause med vedvarende achilles-problemer for den danske rekordholder på 200 meter, der altså nu har forbedret sin egen rekord.

Perfekt optakt til Bahamas
Ida Karstoft får med sine mildt sagt lovende resultater fra Florida en løfterig entré til World Relays på Bahamas den 4. og 5. maj, hvor hun skal forsøge at kvalificere sig til OL på 4×100 meter med kvindernes stafetlandshold.
Her er også Emma Beiter Bomme, Astrid Glenner-Frandsen og Klara Loessl fra Sparta udtaget sammen med Aarhus 1900-sprinterne Mathilde Kramer og Mette Graversgaard, når de danske kvinder stiller sigtekornet ind på OL i Paris.

World Relays på Bahamas den 4.-5. maj bliver den helt store mulighed for stafetholdet.

Sparta-atleter udtaget til World Relays på Bahamas 4.-5. maj

Astrid Dansk Atletik 1 scaled e1716892800472
Astrid Glenner-Frandsen
Emma Bomme Brandon Van Haeren 1 scaled
Emma Beiter Bomme
Ida Karstoft Deca Text amp Bild
Ida Karstoft
Klara Loessl Brandon Van Haeren 1 scaled e1716892685993
Klara Loessl
FrederikSchouNielsen DECA e1716892597743
Frederik Schou-Nielsen
RasmusTKlausen DECATExtBild Nordenkamp e1716892942497
Rasmus Thorning Klausen
Tobias G. Larsen 60m Goteborg
Tobias Gorgone Larsen
HVORUP Jacob 880 9644
Jacob Hvorup