Early Runners

Praktisk information

  • Dato & tid

    Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 6:30

  • Distance

    6-14 km

  • Pace

    3.30 – 6.30 min/km

  • Sted

    Sparta Klubhus. Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø

Start dagen på den absolut bedste måde med morgenløb

Uanset om du skal forbedre formen, skal have rystet benene fra en tidligere træning, gerne vil brænde lidt kalorier af eller bare have lidt ekstra kilometer og stadig gerne vil være frisk til enten en senere træning eller til dagen efter, så er Sparta Early Runners lige noget for dig.

Vi løber tirsdag, onsdag, torsdag og fredag morgen, og træning STARTER kl. 06:30.

Huset bliver åbnet ca. kl. 6:15, så der kan klædes om. Efter løbeturen er der ligeledes mulighed for at bade, så man kan møde frisk på arbejde.

Ugen med Early Runners

Tirsdag og torsdag
Her løber vi intervaller på banen og torsdag lidt længere tempo ture. Træning tager ca 1 time og 15 min inkl. opvarmning.
Når der er tid og overskud, kan vi godt finde på enten lidt coretræning og stræk efter turen.
Træner: Vanessa

Onsdag og fredag

Her løber vi en mere rolig tur og mellem 7 og 9 km i tempogrupper fra 5min/km til 6min/km. Efter turen er der dejlig varm kaffe.
I sommerperioden hopper vi i vandet 😱

Trænere: Mikaela og Johnny

Det sociale i højsædet

Vi laver ALTID fælles opvarmning. I vintertiden foregår denne inde i Sparta Hallen og om sommeren ude foran klubhuset.Sidste fredag hver måned spiser vi morgenmad sammen, og alle medbringer noget til morgenbordet.Vi holder også tit sociale arrangementer og hygger gerne efter konkurrencer. Se begivenheder eller spørg trænerne.

Vi glæder os til at se DIG!

De bedste hilsner fra

Johnny, Mikaela og Vanessa

Trænerne

Vanessa Diaz

Vanessa har været aktiv løber og medlem af Sparta siden 2000 og har fra start været involveret i mange af de sociale tiltag der er i klubben – hun kan simpelthen ikke lade være.

Hun brænder for at kombinere passion for løb med socialt samvær, for som hun siger:

“Det er jo derfor, jeg er medlem af en løbeklub og ikke bare løber for mig selv. Jeg synes, det er fantastisk at kunne forene løbere på tværs af de andre hold, og det er lige præcis det, vi gør på Early Run.”

Mikaela Gudkov

Mikaela har været løber, siden hun var 13 og træner på Early Run siden maj 2020. Mikaela er uddannet fysioterapeut og medlem af Sparta siden 1995. Mikaela har løbet flere ultraløb, maraton, kortere distancer samt flere løberejser.

For Mikaela skal løb være lystbetonet og ikke en pligt. Der lægges vægt på glæden ved at løbe, sammenhold og gode oplevelser i naturen.

Johnny Lorentzen

Johnny er en aktiv løber, som har været medlem af Sparta Atletik & Løb siden 2015. I den tid har han blandt andet været fast fartholder til Copenhagen Marathon og CPH Half.

Johnny er blevet løber i en moden alder. Indtil da var han aktiv som svømmer, cykelrytter og triatlet, og det sker ofte, at han bringer sin træningserfaring fra disse sportsgrene med i løbetræningen.

Johnny går meget op i, at alle – uanset niveau – får noget ud af træningen med Early Runners, ligesom det sociale aspekt også har en stor plads i hans hjerte.