Next Level
Praktisk information
-
Tirsdag og torsdag kl. 17:30
-
4,5-10 km
-
5.30 – 6.00 – 6.30 min/km
-
Idrætshuset. Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø
Om Next Level
Next Level starter et forløb to gange årligt, hvor du træner dig op fra at kunne løbe 5 km til at kunne løbe 10 km.
Du er velkommen til at møde op og være gratis og uforpligtende med første gang. Bare mød op i forhallen i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads, lidt før kl. 17.30.
Vi starter forløb:
-
Tirsdag den 6. januar 2026 og varer til 30. juli.
-
Tirsdag den 4. august 2026 og varer året ud.
Next Level er altså det oplagte hold for dig, der kan løbe 4-5 km, og gerne vil træne dig op til at kunne løbe lidt længere distancer og måske også hurtigere.
Gennem teknik- og styrketræning, fartlege, tempoture og intervaller samt bakketræning bygger vi langsomt formen op, så du efter et forløb kan fortsætte din træning på et af Spartas andre hold.
Vi løber i 3 tempi: 5:30/km, 6:00/km og 6:30/km, og vi træner tirsdage og torsdage kl. 17.30 fra Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads.
Du behøver ikke kunne deltage både tirsdag og torsdag for at kunne være med på holdet. Du deltager i det omfang, du kan.
Trænerne
Mette Udesen
Mette har været træner i Sparta siden 2011. Hun er også træner på marathonfællestræningen og desuden pacer på nogle af Spartas store løb. Mette elsker at motivere løberne med spændende fartlege og udfordrende intervaller på nye og ‘hemmelige’ stier i området. Godt humør og løbeglæde er en vigtig ingrediens når holdet træner.
Rikke Monefeldt Jeberg
Rikke har været medlem af Sparta siden 2008 og træner siden 2011. Hendes engagement, smittende humør og løbeglæde er til stor motivation for løberne. Motto: “Alt bliver bare lettere når man smiler”.
Bente Ege
Bente Ege har været træner siden 2012 på forskellige hold i Sparta. Foruden Next Level er hun træner om søndagen til maratontræningen. Bente lægger vægt på det sociale element i træningen.
Britt Lindblad
Britt har løbet i Sparta i 13 år og elsker det sociale ved løb og at se hvor meget løberne udvikler sig når de begynder at løbe på Spartas hold. Hun motiveres af at der er plads til alle slags løbere i klubben.
Ivan Gudkov
Ivan har løbetrænet i mere end 30 år, hvor mange af dem har været i Sparta. Løb har givet ham mange store oplevelser, hvor fokus de sidste år har været på ultraløb. Det er en fornøjelse for Ivan at kunne give glæden ved løb videre til andre, især som fartholder på Copenhagen Marathon og CPH Half.
