“Man skal huske, hvad der gør løb sjovt.”
Annie Saugstrup havde sin VM-debut på det danske landshold, da hun deltog ved halvmaraton i Riga. Og selvom det ikke blev til pr, fik den 27-årige spartaner en masse andre andre vigtige erfaringer og oplevelser med hjem.
Hvordan var det at være af sted med landsholdet i Riga?
Det var en stor oplevelse. Jeg har før været til NM i cross country i Kristianssand i Norge, og jeg har været til EM cross country i Torino, men det er første gang, jeg er afsted med landsholdet til VM. Så det var ret specielt at stå på startstregen i rød/hvide-farver, ligesom det var rigtig fedt at være afsted med nogle danske løbere, jeg ikke har mødt før.
Hvad var din strategi før løbet?
Jeg ville selvfølgelig gerne sætte PR, men jeg vidste også, at det ville blive svært. VM på landevej i Riga var mit tredje halvmaraton på fem uger. Et af dem var CPH Half, hvor jeg blev nummer to til det danske mesterskab. Så selvom jeg gerne ville gøre det godt i Riga, havde jeg også bare fokus på at nyde løbet.
Hvordan synes du, at løbet gik?
Både godt og mindre godt. Jeg havde nok håbet på en bedre tid, men ruten var ikke så hurtig, som vi havde troet, så jeg er stolt og glad for den måde, det gik. Jeg kom godt afsted med en gruppe de første 10-12 kilometer, men så begyndte jeg at få tunge ben, ligesom jeg havde et baglår, der drillede. Herefter kom jeg til at hænge lidt alene på ruten, for vi var kun 72 kvinder til start, da det var et mesterskabsløb. Så dagen taget i betragtning er jeg glad og tilfreds.
Hvad kan du tage med videre fra Riga?
Jeg synes, jeg kan tage en masse med. Det er altid specielt at stille til start i et mesterskab. Det kræver det rette fokus, når man pludselig står sammen med nogle af verdens største stjerner inden start. Og når det så ikke lige er ens placering, som lyser op efter løbet, er den slags oplevelser gode at få med hjem. Samtidig var det bare skønt at være afsted med landsholdet. Så selvom hverken mig, Sara Schou eller Karen Ehrenreich satte PR på halvmaraton, fik vi til gengæld oplevelsen af at have bakket hinanden op. Man skal også huske, hvad der gør løb sjovt, og det er, at man kan dele det med et team. Personligt løber jeg bedst, når jeg har det sjovt og nyder det, og det er sammenholdet i truppen en stor del af, når man er afsted sammen.
Hvad er næste mål?
Cross-sæsonen går i gang om lidt, og selv om det ikke er mit bedste terræn, vil jeg helt sikkert stille til start ved nogle løb. Det gjorde jeg også sidste år, og det gik jo meget godt, så måske følger der nogle udtagelser med. Det er også en god måde at bygge en god base og få kæmpet på nogle andre distancer og i et andet terræn end lige landevejsløb og halvmaraton. Det bliver meget godt, og så bliver jeg klar til at kæmpe på landevejen igen til foråret.
Fotos: Brandon Van Haren