Mange gode præstationer ved Pallasspelen 2023

Pallasspelen 2023

I weekenden d. 11.-12. februar 2023 blev der afholdt Pallasspelen i Malmø. Igen i år var der mange fine felter, og derfor er stævnet en god optakt til de danske senior- og ungdomsmesterskaber som afholdes i den kommende tid.

Sparta havde atleter med helt fra yngste aldersgruppe 10 år og til senior.

I 10-11års gruppen havde Sparta 5 atleter til start. For flere af dem, var det første gang de var til stævne i udlandet. De løb, sprang og stødte sig til flere flotte resultater og blev alle belønnet med et flot diplom og en medalje.

Mange medaljer til de 12-13-årige

Hos de 12-13-årige var Sparta kun repræsenterede af 3 atleter, men de fik alle 3 vist sig frem på fornemmeste vis. Andrea Winther Glamoclija vandt i piger 13 år både 60m (8.51) og længdespring i ny PR (4.59).

I piger 12år var Frida Gram Jensen og Ellen Vincentsen også med helt fremme. Frida vandt længdespring med ny PR 4.70m, og i højdespring blev det også til PR og en 2. plads med et spring på 1.35m. Frida snuppede desuden 2. pladsen i kuglestød med et stød på 8.93m. Ellen vandt kuglestød i en flot ny PR (9.12) og på 60m løb hun sig til en flot 2. plads i ny PR (8.51).

Dansk rekord til William Thøgersen

I 14-15års gruppen havde Sparta en stor flok atleter til start og det blev til mange flotte resultater. På drengenes 1000m løb William Thøgersen stærkt fra start og han fik holdt højt tempo hele vejen. Det betød at han kunne krydse målstregen i 2.37.80min, som både var stævnerekord og ny dansk D15 rekord (samt U18 og U20 rekord). William løb desuden ny PR på 800m med 2.02.28min.

Oliver Mikkelsen holdt sig heller ikke tilbage. I længdespring, sprang Oliver en virkelig flot serie hvor alle spring var over 6.25m. Oliver vandt konkurrencen i ny PR 6.32m. Oliver vandt ligeledes højdespring (1.63) og i 60m finalen løb han ny PR og blev nr. 3. Oliver tog også 3. pladsen på 200m med ny PR (24.38).

I drenge 15 år kom Johan Dahl Kokkegård også hjem med flotte resultater. På 60m hæk løb Johan ny PR med 9.26 hvilket gav ham en 3. plads og i stangspring kunne han sikre sig 2. pladsen med et spring på 3m.

Isaiah Ortega Harry løb sig til to nye personlige rekorder med 7.53sek. på 60m og 24.89sek. på 200m. Sofus Houman-Prasse fik også en PR med hjem i kuglestød, da han stødte 8.25m.

Alma Børregaard Ravn var igen til start, efter hun desværre har ligget syg en hel uge. Alma tog 1. pladsen på 60m med 7.80sek, som samtidig var ny stævnerekord. Alma løb desuden en flot 200m på 25.49sek.

Flotte 60m tider

Hos de ældste atleter kunne rigtig mange også tage hjem med god erfaring og et skud selvtillid.

På mændenes 60m blev der løbet stærkt. Frederik Schou-Nielsen vandt i ny PR med 6.79sek., meget tæt efter kom Jacob Hvorup ind på 2. pladsen også i ny PR med 6.81sek. Emil Frænde viste også at han igen er tilbage i det han satte PR med 7.04sek. På 200m tog Luis F. Maillet 3. pladsen med ny PR på 22.34sek. William Hvass og Benjamin Azimi Khanlarkhani satte også begge PR på 1500m efter en noget rodet taktisk start på løbet. William tog desuden den samlede 3. plads hos mændene.

I drenge 19år tog Asger Pape Liboriussen 2. pladsen og ny PR med hjem i kuglestød (11.35).

Mads Vincentsen var til start i drenge 16år og efter weekenden kunne han tage hjem med 4 personlige rekoder; 60m (7.80), 60m hæk (9.02), længdespring (5.54) og kugle (10.84). Thor Knudsen var også god for en PR på 60m og med 7.22sek. løb han med 2. pladsen.

Tangering af dansk rekord

Hos kvinderne imponerede Ida Beiter Bomme med først at løbe 8.42sek. i hendes indledende hæk. I finalen løb hun 8.41sek., som er en tangering af hendes egen danske P22 rekord. Ida vandt konkurrencen med over et sekund til nr. 2.

Spartas anden kvindesejr stod Majken Lützen for. Hun løb et meget veldisponeret løb og efter en flot afslutning kunne hun løbe over målstregen som nr. 1 i ny PR 2.14.65min.

På 60m kunne Cecilie Gedsø Færge (7.86) og Anna Pedersen (8.10) tage hjem med nye sæsonbedste. Sæsonbedste var der også til Elisabeth Møller Rønnstad på 1500m med 5.04.96min.

Se alle weekendens flotte resultater her

 

Andrea Winther Glamoclija

Alma Børregaard Ravn

Frida Gram Jensen og Ellen Vincentsen