Sparta-kastere repræsenterer Danmark
Sparta har i denne uge fire kastere i Portugal for at deltage i weekendens European Throwing Cup i Leiria.
Hammerkaster Katrine Koch Jacobsen, diskoskaster Lisa Brix Pedersen og U23-kasterne Sebastian Suurballe (spydkast) og Liv Winther (hammerkast) er blandt de otte danske atleter, der er udtaget til stævnet under European Athletics.
Stævnet markerer starten på udendørssæsonen for de europæiske kastere, hvor mange af Europas bedste atleter ofte konkurrerer.
Alle atleter er taget afsted en uge inden starten af eventet sammen med kastetræner for Sparta og landstræner Carsten Bomme og personlig træner Michael Jepsen, dels som en forberedelse til eventet og dels som et vigtigt led i den samlede forberedelse frem mod 2024-sæsonen.
Kasteøvelserne har traditionelt været et af Europas styrkeområder på de største internationale atletikscener. Derfor er der også forventning om hård konkurrence for de danske atleter i den svært tilgængelige vej mod medaljer.
Både Lisa Brix Pedersen og Katrine Koch Jacobsen fra Sparta har dog nogenlunde frisk erindring om, hvad der skal til. Lisa Brix Pedersen tog således en sølvmedalje med hjem i 2022, mens Katrine Koch Jacobsen senest kastede sig til bronzemedalje i hammerkast både i 2021 og 2023.
Foto: Deca Text&Bild