Medaljerne regnede over Sparta-atleter ved DM Inde
Der var grund til god stemning i Sparta-bussen, da den lørdag aften kunne rulle hjem mod Østerbro efter to dages DM inde i Thorvald Ellegaard Arena. Hele 10 discipliner satte guld omkring Sparta-halse. Men der var også rigeligt med sølvmedaljer og bronzemedaljer, der blev hængt på lyseblå atleter.
I et velafviklet stævne med Odense Atletik som værter, bidragede søstrene Ida og Emma Beiter Bomme også til den sportslige underholdning blandt mange gode Sparta-præstationer. Der måtte nemlig fintælling til på lørdagens 60 meter hæk for at afgøre, at Ida Beiter Bomme tog DM-guldet med så lidt som 2/1000 af et sekund foran sølvmedaljevinderen Emma Beiter Bomme. De to søstre kunne kramme og lykønske hinanden med identiske, nye personlige rekorder på 8,21 sekunder.
Herrerne ville ikke stå tilbage for kvinderne på samme distance, og Sofus Vølund tog sig af guldet foran klubkammerat Vilhelm Krüger i hhv. 8,15 og 8,17 sekunder.
Ida Bomme vandt også kvindernes længdespring med et guldspring på 6,21 meter med klubkammerat Betty Marie Ramsgaard som bronzevinder.
Rent bord hos stangspringere og stafethold
Blandt andre Sofia Thøgersen på kvindernes 800 meter i 2.07,99, Jacob Hvorup med ny PR på 200 meter i 21,73 og kvindernes stafethold med imponerende ny dansk rekord på 4 x 200 meter i tiden 1.38,08 høstede suveræne guldmedaljer.
Herrernes spartanske stangspringere imponerede, da de tog al metal med hjem. Nikolaj Graves satte ny personlig rekord ved at tage guldet med et spring på 5,10 meter, mens Aske Valdemar Petersen og Nikolaj Grønbech tog sig af sølv og bronze.
Caroline Bonde Holm tog guldet i stangspring hos kvinderne i overbevisende stil med et årsbedste på 4,20 meter.
Hos herrerne gjorde Sparta også rent medaljebord på 400-meteren, hvor Gustav Lundholm Nielsen fredag var sikker vinder i 47,09 foran Luis Felipe Maillet og Sebastian Monneret.
Men listen af flotte Sparta-præstationer er lang. Medaljer er fremhævet herunder
Foto: Marta Siljudottir
Spartas medaljehøst ved DM Inde
60 meter
Sølv: Astrid Glenner-Frandsen (7,45)
Bronze: Emma Beiter Bomme (7.49 ÅB)
(Marie Høgh Larsen satte ny 20-års-rekord i 7.50 og blev nummer fire)
Sølv: Rasmus Klausen (6,73 PR)
Bronze: Frederik Schou-Nielsen (6,81)
60 meter hæk
Guld: Ida Beiter Bomme (8,21 PR)
Sølv: Emma Beiter Bomme (8,21 PR)
Guld: Sofus Vølund (8,15 PR – 20 års-rekord)
Sølv: Vilhelm Krüger (8,17 PR)
200 meter
Guld: Jacob Hvorup (21,73 PR)
Bronze: Sophus Ramsgaard Jensen (22,24 PR)
4×200 meter stafet
Guld: Sparta kvinder (1.38,08 – mesterskabsrekord) Anne Øbakke Lange, Emma Beiter Bomme, Nickoline Skifter Andersen og Cecilie Gedsø Færge.
Guld: Sparta herrer (1.27,29) Emil Frænde, Rasmus Klausen, Tobias G. Larsen og Sophus Ramsgaard Jensen.
400 meter
Sølv: Anna Øbakke Lange (55,63)
Guld: Gustav Lundholm Nielsen (47,09)
Sølv: Luis Felipe Maillet (48,86)
Bronze: Sebastian Monneret (49,41)
800 meter
Guld: Sofia Thøgersen (2.07,99)
1500 meter
Bronze: Andreas Lindgreen (3.46,73 ÅB)
Sølv: Katrine Koch Jacobsen (14,59 meter – 4kg PR)
Bronze: Christopher H. Jensen (15,60 meter – 7,26kg ÅB)
Stangspring
Guld: Nikolaj Graves (5,10 meter PR)
Sølv: Aske Valdemar Petersen (5,00)
Bronze: Nikolaj Grønbech (4,90 ÅB)
Guld: Caroline Bonde Holm (4,20 m ÅB)
Højdespring
Bronze: Rikke Andersen (1,71 meter)
Sølv: Marius Alex Petersen og Sofus Vølund (1,90 meter).
Trespring
Sølv: Kathrine Holst Hahn (12,69 m – 20-års-rekord)
Længdespring
Guld: Ida Beiter Bomme (6,21 m)
Bronze: Betty Marie Ramsgaard (5,87 m ÅB)
Bronze: Sebastian Ree Pedersen (7,45 meter)