Træn op til CPH Marathon med 18 ugers program

Vælg dit program fra begynder til øvet

Drømmer du om at blive klar til startskuddet ved Copenhagen Marathon den 14. maj?

Nu kan du starte træningen og komme i form til de 42,195 km med et 18 ugers træningsprogram designet til tre forskellige niveauer: begynder, let øvet og øvet.

Du behøver ikke være en ”pro”-løber for at løbe maraton. Men kan du løbe ca. 10 km med omkring 5 måneder til start, har du et godt udgangspunkt for at vælge programmet for begyndere og tage maratonudfordringen op.

Og du kan godt glæde dig til at mange gode løbeture på din vej mod startstregen. Det vigtigste i en maratontræningsplan er nemlig de lange ture i langsomt tempo, uanset, om du er begynder, øvet eller erfaren.

De langsomme kilometer er dem, der gradvist skal bygge dig, din krop, dine muskler, sener og kredsløb op til at løbe hele maratondistancen – og det er grundstenen i ethvert maratontræningsprogram.

Er du begynder, skal du faktisk kun fokusere på at komme ud og få de nødvendige kilometer i banken. Har du til gengæld nogen eller meget erfaring med at løbe maraton, eller træner du allerede meget, skal du måske vælge et træningsprogram for den let øvede eller øvede løber. Her vil du få mere udfordring og også arbejde med at dit tempo for at blive en hurtigere løber.

Vælg dit program

Find træningsprogrammer her

Begynder

Vælg begynder

  • hvis du kan løbe maks. 10 km
  • hvis du træner maks. 2-3 gange om ugen

Let øvet

Vælg let øvet

  • hvis du kan løbe mellem 10 – 15 km
  • hvis du træner 3-5 gange om ugen

Øvet

Vælg øvet

  • hvis du kan løbe mere end 15 km
  • hvis du træner 5 gange om ugen

Lav en målsætning

Når du har brugt lang tid på at træne op til et maraton, vil du også gerne have en god oplevelse på dagen og en følelse af, at du er lykkedes.

Derfor er det vigtigt, at du sætter dig en målsætning, der er realistisk, som du kan holde dig til, både når træningen går flyvende, og når du har nedture.

Målsætning for begyndere

Start med et mål om at gennemføre løbet og drop ideen om at komme under en bestemt tid. Fokuser på at komme godt igennem hele distancen, disponere dine kræfter rigtigt, lære at spise og drikke undervejs og få en god oplevelse.

Målsætning for let øvede

Nu kan du godt vælge at sætte dig et tidsmål og arbejde mere med din hurtighed, hvis du har lyst til det. Men husk, at selvom du måske har løbet et maraton før, er der stadig knapper at skrue på for at få en endnu bedre maratonoplevelse.

Målsætning for øvede

Du er formentlig motiveret for at komme under en bestemt tid, måske har du endda et ambitiøst mål om f.eks. en sub 3-tid el.lign. Det kræver tid og vilje, og du skal derfor være klar til at investere tiden og energien på at tage dit løb til næste niveau.

Om Copenhagen Marathon ’23

Dato: søndag 14. maj 2023 kl. 09.30

Sted: Rute i Indre København, brokvartererne og Frederiksberg

Antal deltagere: Der forventes ca. 12.000 deltagere

Pris: 775 – 825 kr. inkl. Nike T-shirt, forplejning, medalje m.m.

Tilmelding på Cphmarathon.dk/tilmelding