12-13 års holdet

54801616627 d22f5f61d5 o

Praktisk information

  • Dato & tid

    Mandag kl. 16:30-18:15, torsdag kl. 18:00-19:30 og lørdag kl. 13:00-15:00

  • Discipliner

    Det tilstræbes, at børnene trænes alsidigt og lærer aldersrelaterede atletik discipliner.

  • Medlemskabstype

    Sparta Ungdom

  • Sted

    Østerbro Stadion, Sparta Hallen og i vinterhalvåret også i Nørre Fælled Skoles idrætshal.

Om 12-13 års holdet

Spartas 12-13 års hold er 4. trin i Spartas træningsudvikling. Holdet træner 3 gang om ugen, så det begynder at blive svært at dyrke andre fritidsinteresser for denne gruppe. Holdet består primært af børn som kommer op fra 10-11års holdet, men der vil også være børn som lige er startet til atletik (og som kommer fra vores venteliste). Holdet begynder at have en mere seriøs tilgang til træning og leg begynder at fylde mindre. Børnene på 12-13års holdet træner alsidigt og der lægges vægt på, at børnene forsøger sig med og øver sig i alle de aldersrelaterede atletikdiscipliner. I denne alder vil der være et øget fokus på korrekt indlæring af teknik, løbetræning, samt begyndende styrketræning med egen kropsvægt og medicinbold.

Holdet deltager i stævner og det forventes at alle børn på holdet er en aktiv del af dette.

  • Målsætningen for holdet:
  • At skabe et træningsmiljø med socialt sammenhold, og hvor børnene har det sjovt og hvor det er spændende at være.
  • Det tilstræbes, at børnene trænes alsidigt og præsenteres for alle de aldersrelaterede atletikdiscipliner.
  • Børnene skal kunne de basale bevægelsesmønstre og færdigheder (løb, spring og kast).
  • Fortsat fokus på udvikling af børnenes koordination, udholdenhed, styrke, balance og smidighed.
  • Korrekt indlæring af de tekniske øvelser, da denne aldersgruppe er særlig gunstig for teknisk indlæring.
  • At børnene øver sig i at blive selvkørende i forhold til stævneforberedelse – herunder opvarmning, afkrydsning, opmåling af tilløb m.m.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til vores børne- og ungdomshold eller til vores venteliste, er du velkommen til at kontakte Kristina Isaksen på: [email protected] .

Trænerne

Liv Winther
Liv Winther – holdansvarlig

Liv er født i 2002. Hun begyndte som træner i 2024 og er træner for 12-13 års-holdet. Liv har gennemført DAF’s børnetrænerkursus og har desuden været træner på vores sommer atletikskole. Selv er Liv elite-atlet i Sparta inden for hammerkast.

Liv har dyrket atletik siden hun var 7 år og forud for hendes specialisering i hammerkast, dyrkede hun mangekamp. Liv har derfor stor viden om alle atletikkens discipliner. Ved siden af læser hun til folkeskolelærer på Københavns Professionshøjskole.

Emne
Andreas Christoffersen

Andreas er født i 2001. Han startede som træner i 2023 og er træner for 12-13 års holdet. Han har gennemført DAF’s børnetrænerkursus og har desuden været træner på vores sommer atletikskole. Selv er Andreas elite-atlet i Sparta inden for hækkeløb og har dyrket atletik siden 2007. Uden for sportens verden studerer han Statskundskab på Københavns Universitet.

Matilde e1776079895225
Matilde Willer

Matilde startede til atletik i Sparta som 8-årig, og har sidenhen specialiseret sig i mellem- og langdistance. Hun har trænet på Kim Birks hold og deltaget i mange stævner som ung. Matilde har en bachelor i Idræt og Fysisk Aktivitet fra Københavns Universitet og bliver kandidat i Human Fysiologi sommeren 2027. Udover selv at være atlet, har Matilde været træner på Spartas atletikskole og ungdoms løbeholdet. Matildes primære rolle på 12-13 års holdet er at træne løb, men assisterer også de andre trænere ofte samt til atletikstævner.