Mellem- og langdistanceløb – Junior
Praktisk information
-
Mandag, tirsdag, torsdag kl. 17:15 og lørdag kl. 10:00
-
Alsidig løbetræning, koordination, udvikling af hurtighed, muskelstyrke og kondition
-
Sparta Atlet
-
Østerbro Stadion og Sparta Hallen
Om Mellem og langdistanceløb – Junior
Gruppe: Piger og drenge i alderen 14-18år
Gruppen træner primært til mellemdistanceløb (800m – 5000m). Det forventes, at atleterne er stævne aktive. Gruppen deltager i konkurrencer på atletikbanen, samt i crossløb og kortere landevejsløb.
Der er mulighed for fællestræning fire gange om ugen
Træningssted og -tid:
Atleterne på holdet orienteres om træningssted og -tid af den holdansvarlige.
Træning foregår primært på Østerbro stadion eller i Fælledparken. Lørdag i vinterhalvåret træner holdet i Dyrehaven.
For optagelse på dette hold kontakt atletikchef Charlotte på [email protected].
Trænerne
Kim Birk Jensen – Holdansvarlig
Kim er fra 1963. Han blev en del af Sparta i 1975, hvor han startede som atlet. Kim har selv løbet mellem- og langdistanceløb. Kim har været ansvarlig træner for Spartas junior mellem/lang gruppe side 2006, men var inden da også ungdomstræner/hjælper på andre hold. Kim har derfor stor erfaring med at træne løbere i juniorklassen og han har flere gange haft løbere med til internationale ungdomsmesterskaber, der også har vundet medaljer. Kim har desuden været tilknyttet det danske juniorlandshold som træner.
Kim har taget alle DIF og Dansk atletik kurser indenfor M/L samt almen træning. Han har desuden deltaget i flere udenlandske kurser og holder sig hele tiden opdateret omkring hvad der rør sig. Kim er desuden uddannet pædagog og arbejder som bevægelses- og skolepædagog på en SFO på Frederiksberg.
Anna Mark Helwigh
Anna er født i 2000, og er aktiv eliteløber med fokus på 3000m forhindring og 1500m. Hun startede til atletik i 2009 og har selv været ungdomsløber på Kims hold, hvor hun deltog i internationale ungdoms- og juniormesterskaber. I 2016 blev hun u18 europamester på 2000m forhindring med Kim Birk ved sin side. Hun har været træner siden efteråret 2025 og trækker på sine egen erfaringer fra både ungdoms- og seniorniveau.
Trille Ipsen
Trille startede som træner i Sparta i 2018. Hun er træner for de 14-15årige 2 gange om ugen, hovedansvarlig træner for Sandkasse Atletik og tilknyttet junior løbeholdet 1 gang om ugen. Trille underviser også på DAF’s børnetrænerkurser. Trille er uddannet DAF ungdomslicenstræner.
Inden Trille kom til Sparta, havde hun været træner i Ballerup AK i 17år. Yderligere har hun været DAF ATK træner i 3 år for Talent center Ballerup/Nordsjælland. Trille er selv tidligere elite rytmisk sportsgymnast og uddannet gymnastiklærer fra Ryslinge Højskole. Hun har tidligere undervist alm. gymnastikhold/konkurrencehold (alder 6-12år og 14-18årige) i 11 år. Trille er selv aktiv Master atlet og løber 100, 200 og 400m.
