Kalder alle kommende løbere

Kunne du godt tænke dig at begynde at løbe i det nye år?

10-ugers begynderforløb

Er du interesseret i at blive en del af en sjov og social løbeklub, som på samme tid sørger for at flytte og udfordre dig? I sparta har vi både hold for den erfarne løber og for dig der ønsker at prøver kræfter med løbetræning.

På Spartas 10-ugers begynderhold, som starter d. 11 januar vil fokus være på korte afstand i et roligt tempo. På den måde kan vi nyde turene og opbygge glæden ved løb. Der vil ved opstart også være fokus på løbeteknikker samt skadesforebyggelse, så vi gradvist kan øge enten tempo eller distance.

Over forløbets 10 uger er målet at bygge op i distance, så vi afslutningsvis er i stand til at løbe 5 km. Herefter vil du have mulighed for at tilslutte dig et af Spartas andre løbehold, hvis du vil fortsætte din løberejse.

Lyder det som noget for dig?

Forløbet strækker sig over 10 uger, hvor første træning er onsdag d. 11 januar 17:30 2023.

Vi løber afsted fra Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø.