8. marts 2026 kl. 09.30
Nike Spring Run
Praktisk information
-
8. marts 2026 kl. 09.30
-
Vælg mellem 5 km, 10 km og 21,0975 km
-
Fra 230 kr.
-
Gunnar Nu Hansens Pl. 11, København Ø
Nike spring run 2026
Kom med til forårets første store løbefest! Med tre distancer – 5, 10 og 21,1 km – giver Nike Spring Run dig et fantastisk afsæt frem mod de løbeeventyr, der venter dig i 2026.
Vi sørger for forplejning, musik og god stemning undervejs, så alt du skal gøre, er at snøre løbeskoene og løbe afsted.
Til løbet vil du have mulighed for at følge vores pacere rundt på ruten. De løber med en tid på 4:15 op til 6:30 minutter pr. kilometer. Du kan se de forskellige pacegrupper nederst på siden.
Test formen og nyd naturen
Træner du frem mod et stort løb som fx Copenhagen Marathon, eller har du planer om en ny PR i 2026? Så er Nike Spring Run det perfekte sted at bruge som testløb.
Her kan du fx:
- Teste din pacestrategi i en gruppe
- Se, hvordan din aktuelle form er
- Øve dig i at drikke og spise under løb
- Afprøve nyt tøj, sko og udstyr
Men du kan selvfølgelig også bare nyde turen rundt i Fælledparken, mens træerne gør klar til at springe ud, og fuglene byder en ny løbesæson velkommen med deres sang.
Hvad er inkluderet
- En certificeret og opmålt 5, 10 eller 21,1 km rute
- Startnummer
- Tidtagning inkl. splittider hver 5 km
- Fartholdere der sikrer, at du holder dit tempo
- DJ og underholdning på ruten
- Live tracking i appen
- Digitalt diplom
- High5-energidrik på ruten og i start- og målområdet
- … og mere, som vi opdaterer løbende.
Start- og målområdet
Se på kortet herunder, hvor du afleverer din bagage før løbet, finder toiletter eller væskedepot – og hvor halvmaraton-løbere skal huske at dreje af til en ekstra sløjfe, inden de løber i mål.
Nike Spring Run: Spørgsmål
Her kan du finde svar på spørgsmål vedrørende Nike Spring Run.
Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
-
Udlevering af startsnumre forgår i LØBEREN på Nørre Farimagsgade 65, 1364 København.
LØBEREN ligger kun 5 minutters gang fra Nørreport Station.
Åbningstider for afhentning: Lørdag den 28. februar kl. 10 - 16 Mandag den 2. marts kl. 10 - 18 Tirsdag den 3. marts kl. 10 -18 Onsdag den 4. marts kl. 10 - 18 Torsdag den 5. marts kl. 10 - 18 Fredag den 6. marts kl. 10 - 18 Lørdag den 7. marts kl. 10–16
Der vil også være mulighed for at hente dit startnummer på raceday, søndag d. 8. marts, i teltene ved startzonen ved Sparta på Gunnar Nu Hansens plads. Udleveringen åbner kl 8. Vær obs på, at der vil være kø på dagen.
Startnummeret skal være placeret på tøjet, når du løber.
Der sidder en tidtagningschip i startnummeret, så sørg for ikke at bøje startnummeret, og vær opmærksom på ikke at tage armen foran startnummeret, når du passerer start og mål (eksempelvis i forbindelse med start og stop af sportsur).
-
Der vil være væskedepot i start- og målområdet. Væskedepotet kan også benyttes undervejs på ruten.
-
Der vil være bemandet bagageopbevaring til løbet. Bagageopbevaringen er dog fortsat på eget ansvar.
Der er bagageopbevaring i foyeren i Idrætshuset ved Østerbro Stadion. Den åbner kl. 8 på løbsdagen, og du skal forberede dig på kø, så kom i god tid.
-
Deltagerlisten til Nike Spring Run kan ses på linket her
-
Der vil være pacegrupper til løbet. Se dem her;
4,15 – Grøn
4,30 – Rød
4,45 – Blå
5,00 – Orange
5,15 – Grøn
5,30 – Rød
5,45 – Blå
6,00 – Orange
6,15 – Grøn
6,30 – Rød -
Der vil være præmier til første, anden og tredjepladsen for både mænd og kvinder på alle tre distancer.
-
Nike Spring Run er ikke kun løb og god stemning ude på ruten.
Joe & the Juice og Meyers parkerer deres foodtrucks i start-og målområdet, så du er velforsynet med sandwich (også dem med flæskesteg), sund juice og gode snurrer.
LØBEREN dukker op med deres pop-up shop, hvor du blandt andet kan se det nye race kit til Copenhagen Marathon, som forhandles eksklusivt af LØBEREN.
Nike har et rigtig godt tilbud til dig, der gerne vil have det hurtigste på fødderne til sæsonens store løb. Du kan teste Alphafly 3, Vaporfly 4 eller Zoomfly 6 gratis i dit løb og se, om det er en god løsning for dig.
Nike trækker også lod om to par valgfrie race sko blandt de deltagere, der møder op i god tid for at teste skoene af. De 100 hurtigste ved Nike-standen kan også få en Nike-kasket udleveret.
