28. maj 2023 kl. 09.30

Sandkasse-atletik

Sandkasse-atletik

Nedtælling til start

:::

Praktisk information

  • Dato & tid

    28. maj 2023 kl. 09.30

  • Produkttype

    5 søndage med atletik

  • Pris

    270 kr.

  • Sted

    Gunnar Nu Hansens Pl. 11, København Ø

Sandkasseatletik for børn og forældre

Sandkasseatletik er et sjovt hold for de mindste og deres forældre. Her kan børn i alderen 2-5år sammen med deres forældre stifte bekendtskab med atletik i sjove og udfordrende rammer. Gennem leg og små konkurrencer udfordrer vi motorikken, stimulerer bevægelsesglæden og øver børnene i at indgå i et fællesskab.

Trænerne er tidligere atletikudøvere eller gymnaster og uddannede instruktører, som gennem leg og konkurrence udfordrer børnenes motorik, stimulerer bevægelsesglæden og udforsker atletikkens verden.

Obs! Der er kun plads til 30 børn på holdet.

Det får du

  • 1 times sjov træning med dit barn 5 søndage (28/5 – 11/6 – 23/7 – 6/8 – 24/9)
  • Fælleskab og leg for dit barn
  • Kompetente trænere, der er vant til at arbejde med de mindste

Sandkasseatletik – spørgsmål

Her kan du finde svar på spørgsmål vedrørende Sandkasseatletik.

Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].

  • Både forældre og børn skal være iført aktivt tøj.

    Det forventes, at forældrene deltager i leg, udfordringer og træning.

  • Sørg for at have spist godt hjemmefra og tag gerne en drikkedunk med.

Trænerne

Trille Ipsen – Holdansvarlig

Trille startede som træner i Sparta i 2018. Hun er træner for de 14-15-årige 2 gange om ugen, hovedansvarlig træner for Sandkasseatletik og tilknyttet junior løbeholdet 1 gang om ugen. Trille underviser også på DAF’s børnetrænerkurser. Trille er uddannet DAF ungdomslicenstræner.

Inden Trille kom til Sparta, havde hun været træner i Ballerup AK i 17år. Yderligere har hun været DAF ATK træner i 3 år for Talent center Ballerup/Nordsjælland. Trille er selv tidligere elite rytmisk sportsgymnast og uddannet gymnastiklærer fra Ryslinge Højskole. Hun har tidligere undervist alm. gymnastikhold/konkurrencehold (alder 6-12år og 14-18årige) i 11 år. Trille er selv aktiv Master atlet og løber 100, 200 og 400m.

René Ipsen

René Ipsen er fra 1964, han er gift med Trille Ipsen og de har sammen 2 voksne drenge, Kristian og Emil. René startede som træner i atletik i 2008. Han har ungdoms trænerlicens fra DAF. Før René startede på atletik, var han gymnastiktræner i en længere periode.

René er aktiv masters atlet. Han startede i 2007 med at springe stangspring. René er medlem af Spartas atletikudvalg, pt. som næstformand. René er ansat i en virksomhed i Glostrup som udlejer (udlejer maskiner, lifte etc.)

Emil Søgaard Ipsen

Emil er fra 1999. Emil er træner på Spartas sandkasse atletik hold. Emil startede selv til atletik som 5 årig. Emil har dyrket atletik i rigtig mange år. I starten havde han fokus på mangekamp, senere blev det længdespring, hvor han har vundet flere danske ungdomsmesterskaber.

Kristian Ipsen

Kristian er fra 1993 og har dyrket atletik siden 2001. I de første år som mangekæmper, siden hen med speciale i stangspring og hækkeløb. Sideløbende med atletikken har han dyrket spring/rytme gymnastik i ca. 8 år. Kristian er uddannet pædagogisk assistent og har efterfølgende uddannet sig som elektriker. Kristian er Dansk Atletik licenstræner for børn/unge.