Kom med til løbeugen på Club La Santa 2024

Sparta har i mere end 20 år haft en fællestur til Club La Santa Sport på Lanzarote. I år er ingen undtagelse.

Turen går igen i år til Club La Santa for løbeglade Spartamedlemmer. Der er afgang fra København fredag den 22. november om morgenen og hjemkomst til fredag den 29. november om aftenen. Det forventes, at der deltager ca. 50 personer fra Sparta.

Club La Santa Running Challenge afvikles søndag til og med onsdag i den uge, vi er afsted. International Running Challenge på Club La Santa består af 4 løb over 4 dage, hhv. 10 km road race, 13 km ridge run, 5 km beach run og endelig halvmaraton.

Hvis du ønsker at deltage i Running Challenge, skal du tilmelde dig direkte på deres hjemmeside hjemmefra. Tilmelding på La Santa er ikke muligt.

Ud over løbeugen kan man deltage i alle de andre sportsaktiviteter, som Club La Santa byder på samt fællesspisning.

Rejsen
Sparta har forhåndsreserveret 54 pladser med rabat. Der er afgang fra Kastrup fredag den 22. november ca. kl. 07:30 og hjemkomst ca. kl. 20:00 fredag den 29. november. Der vil også være mulighed for at booke 2 uger med en ekstra uge før/efter løbeugen.

Prisen er afhængig af antal voksne per lejlighed og lejlighedsstandard, se prisliste i dokumentet med praktisk info.

Pris for børn (2-14 år) varierer alt efter antallet af voksne i lejligheden. Pris for børn under 2 år er 100 kr. (ej eget sæde under flyvning).

Tilmelding er først til mølle. Læs hvordan du tilmelder dig og mere om turens praktiske detaljer her.